Translate to any language.

mandag den 20. februar 2012

A hui hou kakou Hawaii.

Så skal i nok få den nu længe ventede opdatering fra de sidste dage i Hawaii. Jeg fik lavet en hurtig opdatering på første dagen, men derefter blev det meget hektisk, for der var nærmest ikke tid til noget andet end at opleve og sove, og de gange hvor vi havde tid til at slappe af ville jeg hellere ud og opleve noget! :D Turen varede over 8 dage fra Lørdag d. 4 Februar til Søndag d. 12 Februar.


Over de 8 dage på Hawaii fik jeg også lært en lille smule Hawaiiansk som feks:
Aloha = Hej/Goddag
Mahalo = Tak
A hui hou kakouu = Til vi ses igen (Brugt i stedet for farvel)
Minoaka = Smile
Ahi ahi = Aften
Inu = Drink




(Der er masser af billeder i bunden af indlægget :))


På andendagen var vi i bus rundt på hele øen Oahu. Vi tog tidligt afsted og kom forbi en masse smuk natur osv. Vi var inde forbi en macamia nødde farm hvor de både groede kaffe og nødder. Det var SÅ lækkert! og man kunne smage at de var helt friske, vi fik endda lov til selv at finde nogle helt friske, flække dem og spise dem! Mums! Derefter gik turen videre til strandene på nordsiden hvor de kæmpe store "Hawaii" bølger var, og det var noget af et syn. Vi kom også forbi Turtle Bay som er en strand hvor der lever rigtig mange skildpadder, og der var da også et par stykke da vi kom forbi :)


Dole's logo
Efter lidt tid ved 2 forskellige strande kørte vi videre til Dole ananas plantagen, verdens største ananas plantage. Dole er et verdenskendt mærke, og det er højst sandsynligt dem du vil finde hvis du kigger på hvor ananassen er fra. 
Herefter videre rundt, og så tilbage til Honolulu hvor vi havde fritid til at lave lige hvad vi havde lyst til, så nogle venner og jeg gik en tur rundt og shoppede og kiggede lidt.


På 3. dagen var vi henne og se Pearl Harbor, som ligger cirka en times kørsel fra Honolulu hvor vi boede. Først havde vi lidt tid til at gå rundt og kigge lidt og købe souveniers osv. Kl. 9 blev vi kaldt sammen til først at se en film om hvorfor japanerne bombede Pearl Harbor d. 7. December 1941, og derefter en lille bådtur ud til selve skibet. Der er bygget et stort monument over skibet med huller så man kunne kigge direkte ned på skibet. Efter 71 år lækker skibet stadig olie, men det var næsten også alt man kunne se. Der stak lidt af det 3 kanontårn op, men ud over en lille smule rustent metal var der ikke meget at komme efter. Det var spændende at se, og historien omkring det var også rigtig spændende, men når man har set det 1 gang, så har man også set det.


Vi var tilbage på hotellet ved 1 tiden, og havde fritid indtil kl. 7 hvor vi skulle spise. Min veninde Andrea fra Danmark og jeg beslutte os for i stedet for at blive i Honolulu ville vi gerne lidt væk, så sammen med 5 af vores andre venner (Anouck fra Belgien, Dania fra Frankrig, Dania fra Belgien, Isa fra Mexico og Ivan fra Serbien) tog vi en taxi til en regnskov og hikede cirka en time i mudder, sten rødder og regn op til et stort flot vandfald. Da vi kom derop hoppede vi en tur i reservoiret som vandfaldet løb ned i, og tog en dukkert. Der er nu ikke noget som at bade i et vandfald på Hawaii. Vi car alle totalt uforberedte på hvad der var der oppe inden vi tog afsted, så vi stod der med alle vores kameraer og elektronik, som fik en ordentlig omgang sand og vand. Mit kamera fik lidt sand ind under linsen, men overlevede kun lige :P


På 4. dagen var vi en tur til Hanauma Bay hvor vi skulle snorkle. Det var så ekstremt flot, rigtig mange smukke fisk, og en masse flotte koraller, som var meget skarpe! :P Jeg fk både set 2 skildpadder og Hawaii's nationalfisk Humuhumunukunukuapua'a (Ja det hedder den!) (Humu.humu.nuku.nuku.apua.'a).
Vi var tilbage på hotellet ved 1 tiden, hvor den stod på afslapning og shopping :D


Dag 5 skulle vi meget tidligt op, vi skulle hike op ad Diamond Head vulkanen for at få et rigtig godt syn over byen. Vi stod op ved 6. tiden, og tog med bussen hen til foden af vulkanen. Efter en stejl vandring kom vi til tops, og det var en rigtig lækker udsigt over Waikiki og Honolulu. Vi var tilbage ved hotellet igen ved 1 tiden, og igen havde den gruppe som var med os oppe ved Manoa Falls lyst til noget andet end at shoppe og blive i Honolulu, så derfor spurgte vi i lobbyen om hvad der var her i nærheden af lækre strande, og han foreslog os at vi tog til Kailua Beach, som ligger ca 1.5 timers buskørsel fra Honolulu. Vi kom frem, og det var den lækreste strand jeg nogensinde har været på! Palmetræer og kokosnødder over det hele på stranden. Det fineste sand, og nærmest ingen civilisation, man kunne ikke se at der havde været mennesker der. + vulkankratere i baggrunden, det var fuldstændig den ide jeg havde om Hawaii, Paradis!


Vi var hjemme ved 5 tiden, hvor vi lige havde 1 time til at få et bad osv inden vi skulle videre til en ægte Hawaiansk Luau. Luau er en danse fest, hvor man ser de smukke wahiner (piger) danse med Kane (Mænd) med både mavedans og alt muligt. Vildt flot!


På vores 6. og sidste dag skulle vi ud og sejle med katamaran færge for at se hvaler og delfiner. Hurtigt efter at vi kom ud på åbent vand begyndte der at hoppe hvaler foran vores båd, og det var noget så specielt at se sådant et kæmpe dyr ligepludselig "poppe" op af vandet! 
Efter vores sejltur havde vi fritid til at shoppe osv i et par timer, hvorefter vi skulle hen og spise på Hard Rock Cafe Honolulu som farvel middag, for dagen efter skulle vi jo hjem. Vi spiste og hyggede os til god musik og det hele, og rundede derefter aftenen af med fyrværkeri på stranden som Hotel Hilton havde arrangeret, en helt perfekt afslutning på en perfekt tur til Hawaii!


Den sidste dag var der ikke noget planlagt, vi havde fået besked på at være tilbage på hotellet kl. 6:30 hvor en bus ville tage os til lufthavnen så vi kunne komme hjem. Mine veninder Jatta fra Finland, Maria fra Norge og Nina fra Sverige og jeg tog ud og surfede for sidste gang, og så lige lidt shopping, og så var vi klar til at forlade Hawaii :(


Alle dagene var helt fantastiske, og det tog da også lige et par dage at komme over og vende tilbage til skolen osv. Det var den mest fantastiske tur nogensinde! Det er svært at beskrive fuldt ud, så derfor får i nogle billeder i stedet.


Jeg vil opfordre jer med facebook til at like og dele. (Toppen af siden til højre) :)


Har et problem når jeg får et kamera i hånden, og det er at jeg tager billeder af alt! - Det bedste udpluk fra disse albums er længere nede.
Maaaaange flere billeder kan ses i album her (klik på den ønskede)
Hawaii dag 1 og 2 (200 Billeder)
Hawaii dag 3 - Pearl Harbor og Manoa Falls (173 Billeder)
Surfing på Waikiki Beach (27 Billeder)
Hawaii dag 4: Snorkling ved Hanauma Bay (28 Billeder)
Hawaii dag 6: Hiking vulkan og Luau (134 Billeder)
Sidste dag: Båd tur + Hard Rock Cafe + Fyrværkeri (59 Billeder)



Anouck fra Belgien, Mig, Ivan fra Serbien
 og Andrea fra Danmark på vej til stranden
På båden med Honolulu i
baggrunden :D

Hvaler som sprang op lige for
øjnene af os.


Alle os udvekslingstudenter.
Folk fra Spanien, Brasilien, Belgien,
Frankrig og Schweiz m.m. :)
Mig som svømmer med skildpadder på Hanauma Bay :D
(Tag jer ikke af pigen i baggrunden ;)




2. dag på Hawaii, og Thomas
begravede mig :P


2. dag, Tur til Dole ananas
plantagen, verdens største ana-
nas plantage.
3. dag, Pearl Harbor U.S.S. Arizona
Memorial.

Mig ved U.S.S Arizona

Min norske veninde Mia foran mindevæggen
for alle de døde ved Pearl Harbor.

Dag 3: Mig efter en dukkert i
Manoa Falls vandfaldet :D
Manoa Falls dag 3.


Hike op af en vulkan på dag 5.
FED udsigt og oplevelse!

Dag 5, Fandt en kokosnød på en
rigtig lækker isoleret strand :)

Dag 6, ved luauen som er en
Hawaiiansk danse "festival".

Nechoma fra Tyskland, Louise, Zaccarina
og Nina fra Sverige, og mig selvfølgelig :D
Smukke piger ved Luauen.




Dag 6 ved Luauen.

Dag 3, Surfing på Waikiki beach :)

søndag den 5. februar 2012

Aloha Hawaii!! :D

Første fly fra Sacramento til 
San Francisco :)
Første dag på Hawaii har været overfed!!! Vi stod op kl. 3 om morgenen den 4., og tog direkte til lufthavnen i Sacramento. Alt var pakket og klart, og vi blev hurtigt chekket ind. efter cirka en times venten var vi på et lille mini fly for at kommme til San Francisco, hvor vi skulle med en noget større maskine til Hawaii :D 
Andet fly fra San Francisco til Honolulu
(Lidt størere ;)
Vi gik ombord kl. halv 9, og var i luften 5 min over 9. Efter en 4,5 timers lang flyvetur, og en lille blund ankom vi til Honolulu, Hawaii med solskin og dejlig varme :D



Første øjekast på Hawaii :D


Honolulu fra flyet af :D


Vores værelse :)
Vi blev kørt til hotellet og chekket ind som de første. Her mødte vi to piger, som også var tidligt på den, en fra Holland og en fra Spanien som vi tilbragte resten af dagen med. Vi var heldige at vi var så tidligt på den, for vi fik lov til at gå rundt selv og kigge lidt. Vi gik en tur ned til stranden og badede og fik lidt sol. Min veninde Chio fra Spanien trådte på et søpindsvin, og efter at have snakket med en livreder, som bare sagde hun skulle tage det med ro gik vi videre. 


Vulkan krater i Honolulu :I
Vi gik rund og kiggede lidt på souveniers, hvor efter vi gik tilbage til hotellet for at få et bad og finde noget at spise bagefter. Min veninde måtte en tur til læge for at få det renset hendes sår da det blev værre og der måske ville gå betændelse i det hvis hun ikke fik det renset - 1200 kr. for en halv time hos lægen hvor han rensede såret, og gav hende nogle piller som skulle hjælpe på det.


Alting her på Hawaii er ret så dyrt sammenlignet med resten af USA, og det minder rigtig meget om Spanien. Infrastrukturen, bygningerne og stranden ligner rigtig meget de ting jeg så da jeg var i Málaga i sommers. 


Udsigt fra vore balkon om aftenen :D
Her til aften var der informationsmøde, og de fleste af de andre udvekslingsstudenter var ankommet. Herefter var vi nede og spise, og så stod den ellers på afslapning!
Chio, Myrthe, Thomas og jeg på stranden i Honolulu
Thomas og jeg bor i samme værelse, sammen med en dreng fra Schweiz og en fra Norge som jeg snakker ret så godt med. 

Nu er det ved at være senge tid, og i morgen skal vi tidligt op og med en bus rundt på en øen for at se hvad der ellers er af spændende ting på Oahu


Beklager det er lidt rodet, men jeg synes lige jeg ville lave en hurtig opdatering :D


Flere billeder kan ses her: Honolulu - Hawaii :D


Hilsner til jer derhjemme i Dk :)
Michael