Yup, 100 dage er allerede passeret, og på de 100 dage har jeg oplevet mere end jeg troede jeg ville komme til at opleve på et helt år!!
Jeg har været i New York, San Francisco og Los Angeles. 3 af de aller største byer i USA. Jeg har fået en masse nye venner, oplevet naturen og kulturen som den skal opleves, med en rigtig amerikansk familie.
Jeg har taget en lille smule på som forventet. Jeg har lavet dansk mad til min værtsfamilie og vi har haft det rigtig sjovt sammen. Jeg har prøvet at føle hvordan det er at have søskende, for første gang. Jeg har oplevet en rigtig amerikansk 16 års fødselsdag, set Lake Tahoe med noget af den smukkeste natur i Californien, Jeg har gået op og ned af den berømte Walk Of Fame i Hollywood, og oplevet det amerikanske High School liv.
Thanksgiving blev også fejret, og det var helt klart også et højdepunkt!
100 dage er en evighed at savne sine forældre, bedsteforældre, familiemedlemmer og venner i. Jeg har fået en masse søde hilsner både i form af pakker, breve og på nettet. Det betyder rigtig meget at høre fra jer derhjemme, så tak for det!
Jeg savner helt klart Danmark, Min Kultur, Mine forældre, Bedsteforældre og Venner, men det her er så stor en oplevelse at jeg lige nu arbejder på en forlængelse af mit ophold på ca. 1 måned, så fedt er det!!
100 dage, er det lang tid eller kort tid. I Danmark ville det nok føles som lang tid, for der er det jo bare hverdag, og skolen osv skal bare overståes. Som udvekslingsstudent er det nærmest ingen tid. Jeg husker at komme ned af rulletrappen i Sacramento og sagde hej til min værtsfamilie som stod for enden og gav mig et kæmpe knus. Jeg husker det som var det i sidste uge! Har fået spørgsmålet; "Hvad savner du mest"? Svaret er enkelt. Danmark. Jeg savner min kultur, jeg savner mine danske goder, jeg savner mine forældre, bedsteforældre og venner. Jeg savner at sidde ned, slappe af og drikke en kold øl. Jeg savner dansk tv og jeg savner tryghed hvor end jeg går.
Tak er kun et fattigt ord. Der er så mange mennesker at takke.
